
San Francisco
1.Sal • 60 kvm. • Tekøkken
Lokalebeskrivelse
San Francisco ligger på husets næstøverste etage og her har man virkelig sit eget space. Den gamle smedje fremstår på en gang rolig, rå og virkelig fin og med gamle fabriksvinduer på begge sider er lysindfaldet helt særligt - man befinder sig helt bogstaveligt midt mellem trækronerne.
I forlængelse af lokalet, bag en lydtæt dør, har vi indrettet et tekøkken - ideelt for dem, der selv ønsker at sørge for forplejning i forbindelse med sit arrangement. Vi lejer ofte lokalet ud til undervisning og semniarer, men også til bestyrelsesmøder, kreative sessions og lignende.
Lokalet er som standard udstyret med flipover, projektor (hdmi-tilslutning) og musikanlæg (trådløs tilslutning eller via minijack).
Kapacitet:
Teateropstilling: ca. 25-30 personer
Bordopstilling: ca. 20 personer
Måtter: ca. 15 personer
Forplejning:
Vi kan tilbyde forplejning, der passer til jeres behov og ønsker. Vi ved af erfaring, at det kan være meget at stå med alt fra indkøb og tilberedning til afrydning og opvask - og at det nogle gange kan stjæle opmærksomheden fra det centrale, nemlig indholdet. Hvis I gerne vil have frihed til at fokusere, så kontakt os for at høre nærmere om mulighederne.
Sofias Hus har sin egen spisesal, indrettet i husets nederste etage og den stiller vi til rådighed, når I beder os om at sørge for forplejning til din event.
Sofias Hus har også sin egen café. Den hedder Nova og ligger i gården (og ud til Godthåbsvej) og her er dine gæster velkomne hele dagen. Nova har lækker morgenmad samt gode sandwiches, kaffe, te og andre både varme og kolde drikke hele dagen. I aftentimerne fungerer caféen som vinbar med et velassorteret udvalg af vin, champagne og bobler - og lidt lækkert at spise til. Nova er med andre ord den perfekte makker uanset om du afholder din event i løbet af dagen eller om aftenen - eller ønsker at slutte dit arrangement af i uformelle rammer.
Skriv eller ring til vores team på
xx@xx.com og telefon 40 50 00 90.
PRISER
(alle priser er inkl moms)
Dag (9-17) 6500,-
Aften (9-17) 3250,-
Heldag (9-22) 9000,-